Oral Mucositis


Det kan være svært at vide, hvad der venter dig, når du skal påbegynde kemoterapi eller strålebehandling. De fleste ved, at de kan risikere at miste håret, få kvalme og opkastning. Færre er klar over, at behandlingen også kan give problemer med at spise og tale.

Det største problem ved oral mucositis er smerterne, idet slimhinden i munden samt tungens overflade bliver rød og hævet, og i værste fald kommer der sår. Tilstanden kan være så smertefuld, at det bliver svært at spise, synke og tale. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få sondeernæring for at sikre, at man får tilstrækkelig næring til at gennemføre kræftbehandlingen.

Mucositis kan opstå hele vejen ned gennem fordøjelseskanalen, men oral mucositis forekommer kun i munden og kaldes også ”stomatitis”. Oral mucositis kan inddeles i 4 stadier: Stadie 1 og 2 er milde og kendetegnes ved ømhed og begyndende sårdannelse. I stadie 3 og 4 er tilstanden mere alvorlig. I stadie 3 kan man ikke indtage fast føde, og må skifte til flydende kost. I stadie 4 er det ikke muligt at spise overhovedet, så man har behov for yderligere hjælp for at få næring nok (f.eks. sondeernæring eller parenteral ernæring, som gives direkte ind i blodbanen). Mange udvikler den milde form for oral mucositis (stadie 1 og 2) i forbindelse med kræftbehandling, mens stadie 3 og 4 heldigvis er mere sjældne1.

Personer, som får kemoterapi, kan få begyndende slimhindeforandringer fra behandlingens start. Man oplever de første symptomer 5-8 dage efter behandlingens start. Symptomerne på oral mucositis varer oftest 7-14 dage, hvorefter sårene begynder at hele. For hver behandling stiger risikoen for at udvikle oral mucositis, og symptomerne forværres ofte2.

Ved strålebehandling udvikles oral mucositis først senere i forløbet (efter ca. 2 uger), og slimhinden begynder at hele, når behandlingen afsluttes. Symptomerne på oral mucositis kan fortsætte i op til 8 uger.

Du bør altid tale med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål omkring eller symptomer på oral mucositis.

Download an oral mucositis patient factsheet for your own information and why not print out a nurse factsheet to give to your nurse.

1. World Health Organisation. Handbook for reporting results of cancer treatment. Geneva, Switzerland: World Health Organisation, 1979.
2. Sonis ST. J Support Oncol 2004;2:3–8.


Oral Mucositis
Billedgalleri

Brug rullepanelet nedenfor for at se OM billedgalleriet

healthy mouth